Nu tager vi kampen op

Nu skal læger, sygeplejersker, sygehjælpere, behandlere og alle andre vide, hvad IC er, og hvordan det er at leve med denne sygdom.

Hvis vi alle deler foldere ud til egen læge, specialister, hospitalsafdelinger (urologisk, gynækologisk mm) alternative behandlere, biblioteker, apoteker, anbringer en folder på relevante opslagstavler, hvor vi færdes – alt sammen for at gøre opmærksom på vores sygdom, og at den skal tages alvorligt.

Kontakt bestyrelsen og få nogle foldere, så du kan være med til at gøre en forskel ved at sprede budskabet.

Eller hent folderen til print her (pdf – 42 kb)

Stor respons i USA
I USA er man virkelig gået all in for sagen og har trykt denne tekst på t-shirts: September Is Interstitial Cystitis Awareness….because it MATTERS!

De har fået masser af respons, især fra personer, der ville være støttemedlemmer i foreningen. ICA (Interstitial Cystitis Association) opfordrer nu andre til at gøre det samme. I bestyrelsen er vi med på idéen. Vi trykker tekst på vores mørke, ensfarvede t-shirts, og så tager vi t-shirten på, når vi færdes ude blandt andre.